Et strategisk samarbejde mellem Dalpin – Dansk Legepladsinspektion ApS og DS Certificering A/S skal medvirke til at sikre, at landets legepladser er i topform til børnenes leg. De dygtigste fagfolk på området samles om at tilbyde private og offentlige legepladsejere ekspertviden om vejen mod en sikker legeplads.

DS Certificering og Dalpin kan i fællesskab tilbyde en omfattende viden og en bred vifte af specialiserede kompetencer. Med henholdsvis landets største udbud af legepladsydelser, og sammenlagt 40 års erfaring med inspektioner og rådgivning står DS Certificering og Dalpin godt rustet til at hjælpe med alt omkring sikkerhed på legepladser.

”Med samarbejdet kan vi levere ydelser med endnu større tyngde end hidtil, og vi supplerer hinanden rigtig godt på erfaringer og viden”, fortæller Bjarne Lundgaard Terndrup, én af medejerene af Dalpin. ”Og med forskellige kerneområder står vi stærkt på alle punkter, når vi hjælper en kunde”, tilføjer Maria Vitten, legepladsinspektør hos DS Certificering.

Dalpin og DS Certificering er sammen de førende på legepladseftersyn, inspektioner og certificeringer af legepladser, kurser og rådgivning omkring sikkerhed, samt produktgodkendelser af legepladsredskaber.

Det nye set-up også styrker det nuværende samarbejde på DS Certificerings kurser om legepladssikkerhed, hvor begge virksomheder har aktive undervisere, der med praktisk viden og stor erfaring bl.a. afholder kurser i praktisk legepladssikkerhed og uddanner personcertificerede legepladsinspektører.

Sammen er Dalpin og DS Certificering markedsledende, og kan tilbyde alle ydelser over hele landet, da Dalpin er jysk baseret, og DS Certificering har hovedsæde på Sjælland. Såvel Dalpin som DS Certificering arbejder naturligvis ud fra gældende legepladsstandarder. Begge har solidt uddannet hold af fagfolk, der alle er medlemmer af brancheforeningen BFLI og er certificerede legepladsinspektører.

 

Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til en konkret ydelse – se nedenstående kontaktoplysninger.

DS Certificering A/S           Dalpin ApS

72 24 59 00                         25 10 25 01

www.dscert.dk                   www.dalpin.dk