1. juli 2017 overtog DALPIN® ApS aktiviteterne i AZ Legepladsservice ApS

Fremover behøver du kun en samarbejdspartner, hvis du har behov for:

  • Inspektion af legepladser, multibaner, skaterbaner, parkour og udendørs fitness
  • Service, reparation og udskiftning af legepladsredskaber
  • Faldkugletest – herunder droptest af faldunderlag, stødtest af redskaber m.m.
  • Rådgivning omkring legepladssikkerhed og indretning af legepladser
  • Kurser for montører, producenter, arkitekter samt legepladsejere

DALPIN® ApS blandt de førende

Vi er en af Danmarks førende udbydere af legepladsinspektion og rådgivning. Vores kunder tæller godt 25 kommuner, flere landsdækkende boligselskaber samt en lang række mindre kunder, som grundejerforeninger og private institutioner. Selv legepladsproducenter drager nytte af vores store viden inden for legepladsområdet.

DALPIN® ApS, din erfarne samarbejdspartner

Mange års erfaring omkring legepladser er samlet i teamet og medarbejderne bag DALPIN® ApS. Alle vores legepladsinspektører er uddannet og har gyldigt certifikat fra DNV-GL (Det Norske Veritas), som har mange års erfaring med uddannelse af legepladsinspektører.

Bjarne Terndrup, der ejer den ene part af DALPIN® ApS, er den gennemgående underviser på alle kurser der vedrører legepladssikkerhed, samt på de tilgrænsende kurser i standarder indenfor multisport, skaterbaner, parkour og udendørs fitnessudstyr.

Allan Larsen, der ejer den anden part af DALPIN® ApS, bidrager med en kæmpe viden og erfaring fra en lang karriere med mere end 25 år i legepladsbranchen, som bl.a. servicechef for en af Danmarks største legeplads producenter.

DALPIN® ApS blev dannet tilbage i 2013 og er vokset til 9 medarbejdere i 2018.

Vores dygtige team på kontoret i Odense, står klar til at hjælpe med dit tekniske spørgsmål og tilbyder selvfølgelig tilbudsgivning på dit legepladsprojekt, uanset om det er inspektion, vedligehold eller renovering af din legeplads.

Vores montører kører i hele landet og udfører alt lige fra efterspænding af bolte og lejer til udskiftning af dele eller hele redskaber.

Vores certificerede legepladsinspektører er fordelt ud over Danmark og vi dækker hver en krog af landet, når den årlige inspektion eller en kvartalsvis driftsinspektion står for døren.

Overgang fra AZ Legepladsservice ApS til DALPIN® ApS

Igangværende sager under AZ Legepladsservice ApS færdiggøres og afvikles af AZ Legepladsservice ApS. Har du tilbud fra AZ Legepladsservice ApS som du ønsker at gøre brug af, overgår disse til DALPIN® ApS og vil blive udført på samme vilkår.

Beslutningen om at afvikle AZ Legepladsservice ApS ligger udelukkende i et ønske om at kunne betjene vores kunder på en mere overskuelig måde.

Fremtidigt samarbejde med DALPIN® ApS

Vi ser frem til at kunne tilbyde og betjene dig som kunde, med vores store pallette af serviceydelser. Vi har et stort ambitionsniveau på service, kvalitet og ordentlighed.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du altid velkommen til at kontakte os, det gælder både tilbud, ordre eller tekniske spørgsmål.

Med venlig hilsen

Allan Larsen og Bjarne Terndrup
DALPIN® ApS