1. maj 2020 overdrages reservedels-salg, montage og reparationsarbejde til Legepladskonsulenten

På baggrund af den nye revision af EN1176, del 7 om krav til uafhængighed ved årlig inspektion og ibrugtagningstilladelser, overtager
Legepladskonsulenten aktiviteterne med reservedele-salg, montage og reparationsarbejder fra DALPIN.

Legepladskonsulenten overtager de eksisterende aktiviteter for disse arbejdsområder samt kontraktforhold hos
DALPIN – Dansk Legepladsinspektion.
I denne forbindelse vil DALPINs kunder blive kontaktet af Henning fra Legepladskonsulenten i de tilfælde, hvor det er relevant.

Hos DALPIN tilbyder vi fortsat uvildige inspektioner af legepladser, parkour, skater, multibaner og outdoor fitness samt rådgivning, udfører droptests, samt afholder kurser i drift af udendørs områder indenfor ovenstående områder.

Fremover behøver du kun en samarbejdspartner, hvis du har behov for:

  • Inspektion af legepladser, multibaner, skaterbaner, parkour og udendørs fitness
  • Faldkugletest – herunder droptest af faldunderlag, stødtest af redskaber m.m.
  • Rådgivning omkring legepladssikkerhed og indretning af legepladser
  • Kurser for montører, producenter, arkitekter samt legepladsejere

Overgang fra DALPIN® ApS til Legepladskonsulenten

Igangværende sager under DALPIN færdiggøres og afvikles af DALPIN. Har du tilbud fra DALPIN som du ønsker at gøre brug af, overgår disse til DALPIN® ApS og vil blive udført på samme vilkår.

Hvem er Legepladskonsulenten?

Legepladskonsulenten er et enkeltmandsfirma ejet af Henning Maegaard.
Han er certificeret legepladsinspektør og har i flere år arbejdet som underleverandør for DALPIN.

Han har altså de fornødne kompetencer til at overtage DALPINs aktiviteter indenfor reservedele, reparationer og montage.

Han har løbende været igennem alle opdateringskurser indenfor legepladssikkerhed, så du vil gennem Legepladskonsulenten få en yderst kompetent, uvildig og detalje-orienteret mand, som sørger for at holde kunden i hånden fra start til slut

Legepladskonsulentens overtagelse af DALPINs aktiviteter indenfor reparation, montage og reservedele er gældende fra 1. maj 2020.   

Henning Legepladskonsulenten
Legepladskonsulenten Inspektion reservedele reparation

DALPIN® ApS blandt de førende

Vi er en af Danmarks førende udbydere af legepladsinspektion og rådgivning. Vores kunder tæller godt 30 kommuner, flere landsdækkende boligselskaber samt en lang række mindre kunder, som grundejerforeninger og private institutioner. Selv legepladsproducenter drager nytte af vores store viden inden for legepladsområdet.

Vores uvildige, certificerede legepladsinspektører er fordelt ud over Danmark og vi dækker hver en krog af landet, når den årlige inspektion eller en kvartalsvis driftsinspektion står for døren.

Du er velkommen til at kontakte DALPIN via denne kontaktformular eller ved at sende en mail til mail@dalpin.dk
Du kan også ringe på tlf. 25102501, hvor vi er klar til at hjælpe dig.

   
Følg os på Facebook og LinkedIn hvor vi gør dig klogere på legepladssikkerhed.

* = Obligatorisk felt