Ibrugtagningstilladelse / efterinstallationsinspektion

Du har brug for en ibrugtagningstilladelse i forbindelse med opstilling af en ny legeplads eller nye redskaber. Kommunen vil typisk bede om en godkendelse, fra en certificeret legepladsinspektør, i forbindelse med byggetilladelsen. Det hedder rettelig efterinstallationsinspektion.

En efterinstallationsinspektion af nye redskaber skal ingen afvigelser have overhovedet!

Ingen fejl er for små! For med nye redskaber skal alt være installeret korrekt og i overensstemmelse med producentens anvisninger.
Det er jeres sikkerhed for at leverandøren / montøren har opsat redskaberne efter gældende krav.
Hvis der mod forventning er fejl i rapporten kan du med fordel fremsende den til leverandøren / montøren så de kan udbedre evt. fejl. Du skal som kunde bede om at få en anmærkningsfri eller “ren” rapport, som betyder at de fejl der måtte være skal udbedres uden beregning for dig.

Vi benytter kun certificerede legepladsinspektører og de er altid opdateret med den nyeste viden indenfor sikkerhed på legepladser, multibaner, outdoor fitness, rullesport og parkour.

Du kan se et eksempel på en rapport her Legeby legeplads Installationsinspektion

Priser

Vi kan tilbyde efterinstallationsinspektioner på både legeredskaber, multibaner, outdoor fitness, parkour samt skaterbaner og prisen på en ibrugtagningstilladelse afhænger af antallet af redskaber.

Du kan se priser på inspektion af nye redskaber her

Drift, kontrol og vedligehold af legepladser er beskrevet i bygningsreglementet – se dette link http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/16/Krav