KURSET AFHOLDES I ODENSE
På kurset i legepladsstandarderne får du et solidt teoretisk fundament og praktisk erfaring, der ruster dig til at udføre inspektioner på et højt fagligt niveau, og som danner grundlag for din certificeringsproces.
Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen på ca. 2 timer, som består af afkrydsningsopgaver og beregningsopgaver.
En bestået eksamen på dette kursus er din adgang til at gå videre i certificeringsprocessen.
Udarbejdelse af inspektionsrapport: Efter kurset skal du selv gennemføre en inspektion. Den skal opfylde en række formelle og faglige krav ift. redskaber og testværktøj. Det skal dokumenteres i en rapport som udarbejdes i en tilsendt skabelon. Du vælger selv legepladser ud fra de faglige krav.
Indsende rapporten til DALPIN: Senest 8 uger efter bestået eksamen på kurset.
Du modtager dit certifikat: Når rapporten er godkendt af DALPIN og DNV.
Til dig, der arbejder – eller skal til at arbejde – med legepladssikkerhed i kommuner (teknisk forvaltning, vej & park, skoler og institutioner), boligforeninger, boligselskaber eller inden for det grønne område. Uddannelsen er for dig, der ønsker at blive certificeret og arbejde professionelt som legepladsinspektør med fokus på sikkerhed og kvalitet.
Kurset undervises af Bjarne Lundgaard Terndrup, som har mange års erfaring inden for legepladssikkerhed, herunder rådgivning og inspektion af legepladser. Han er certificeret legepladsinspektør og har uddannet nye inspektører i flere år samt afholdt kurser i drift og vedligeholdelse af legepladser.
Kurset afholdes på adressen:
Forskerparken 10
5230 Odense M
Prisen dækker certificering, kursusmateriale samt forplejning under kurset. Prisen er ekskl. overnatning og standarder.
Betaling mod faktura ved tilmelding.
Deltager skal selv medbringe DS Håndbog 121:2024 (2 bind), som kan købes enten som PDF eller som trykt materiale fra Dansk Standard.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Vil du vide mere om legepladssikkerhed?
Indtast dine oplysninger, så ringer vi til dig snarest muligt.