Legeplads i grundejerforeningen - lovkrav, inspektion og nem proces
Skab tryghed på legepladsen i din grundejerforening, andelsforening eller bylaug
- Vi rådgiver om sikkerhed af legepladser i grundejerforeninger, andelsforeninger og bylaug
- Vi tilbyder inspektion af legepladser og rapport med tydelig risikovurdering
- Vi tilbyder fast aftale – uden binding (vi husker det for jer)
Grundejerforeningens ansvar for legeplads
Hvem har ansvar for legepladsen på et fællesområde eller fællesareal? Det er ejeren af legepladsen, som er ansvarlig for sikkerheden på legepladsen. I en grundejerforening vil det oftest være bestyrelsen. Dermed er det bestyrelsens ansvar, at der bliver udført inspektioner og vedligeholdelse af legepladsen i en grundejerforeningen.
Hvilke lovkrav er der til grundejerforeningens legeplads?
Offentligt tilgængelige legepladser er underlagt bygningsreglementet BR18, kpt. 16, §367, som stiller krav til drift, kontrol og vedligehold af legepladsredskaber og -underlag med henblik på at der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader.
En legeplads i en grundejerforening, andelsforening eller bylaug betragtes som offentligt tilgængelig, da bygningsreglementet beskriver at legepladser beliggende på fællesarealer i forbindelse med gårdhaver, foreninger eller rækkehuse betragtes som offentligt tilgængelige uanset om fællesarealet er aflåst eller kun en afgrænset kreds af personer har adgang til arealet.
Bygningsreglementets vejledning til at opfylde lovkravet:
- At der bliver udført en rutinemæssig visuel inspektion på dagligt eller ugentligt basis eller efter behov.
- At der bliver udført driftsinspektion med et mellemrum på 1-3 måneder.
- At der er bliver udført årlig hovedinspektion af en certificeret legepladsinspektør eller en anden kompetent person, som sikrer overholdelse af krav, der lever op til Europæiske standard DS/EN 1176.
Vi kan hjælpe jer med:
- Hovedinspektion – som udføres af certificerede legepladsinspektører
- Driftsinspektion – som udføres af certificerede legepladsinspektører
- Skemasæt til driftsinspektion tilpasset jeres legeplads (udarbejdes i forbindelse med første hovedinspektion)
- Kursus i drift og vedligehold af legepladser
Sådan foregår en hovedinspektion:
- Bestil hoved- eller driftsinspektion ved at kontakte os eller bestil online
- Ordrebekræftelsen sendes til jer med tidspunkt for inspektion
- Vores inspektør kommer og inspicerer jeres legeplads
- Senest 8 dage efter leverer vi en overskuelig inspektionsrapport med tydelig risikovurdering, så I kan se om noget skal udbedres – se eksempel på en rapport her.
- Ved spørgsmål til rapporten er I altid velkommen til at kontakte os
- Efter første hovedinspektion kan tilkøbes driftskemaer.
Vi husker jer – samme måned hvert år.
Kan opsiges med én mail.
Hvad kan I mere gøre for at skabe sikkerhed på legepladsen?
- Sørg for, at foreningen har den nødvendige forsikringsdækning, herunder ansvarsforsikring, der beskytter mod eventuelle skader eller ulykker på legepladsen. Det er vigtigt, at kontakte forsikringsselskaber eller forsikringsmæglere for at få specifikke detaljer om, hvilke forsikringer der tilbydes i lige netop jeres forening, og hvilke dækninger der passer bedst til jeres legeplads.
- Foretag regelmæssige inspektioner af legepladsen for at identificere eventuelle problemer eller skader. Vedligehold og reparer legeredskaberne løbende for at sikre, at de er i god stand og fungerer korrekt. Vær opmærksom på eventuelle potentielle farer, som f.eks. løse bolte, skarpe kanter eller nedslidte materialer.
- Sørg for, at legepladsen er ren og fri for affald eller farlige genstande. Regelmæssig rengøring af området kan bidrage til at forhindre skader og skabe et pænt miljø for brugerne.
Ny legeplads i foreningen?
Hvis jeres forening skal have en helt ny legeplads i gården eller på fællesarealet, skal I først søge byggetilladelse hos kommunen. Når legepladsen eller de nye redskaber er sat op, skal der laves en efterinstallationsinspektion af en certificeret legepladsinspektør.
Først derefter kan kommunen give en ibrugtagningstilladelse, som betyder, at legepladsen officielt må tages i brug.
Læs mere om, hvordan det foregår, her:
Efterinstallationsinspektion og ibrugtagningstilladelse
Hvordan bestiller jeg?
Det kan du gøre på flere måder.