Jobbet er besat

DALPIN® har travlt – Meget travlt!
Vores super dygtige medarbejdere og underleverandører har alt for meget at se til, og har derfor behov for hjælp til at fortsætte vores meget positive udvikling.
Derfor søger vi 1-2 legepladsinspektører til Sjælland i området omkring Roskilde og Birkerød.
Bor du lidt uden for dette område i det sjællandske, kan det også være interessant.

Om jobbet

Vi tilbyder et job med masser af ansvar, hvor du selv vil stå for planlægningen af dit arbejde, i samarbejde med vores kontor. Ud fra din bopæl vil du blive tildelt et primært geografisk område, men det må forventes, at der vil være perioder, hvor der er behov for at du kører uden for dette område

Opgaverne består hovedsageligt i:

  • Inspektion af legepladser, multisportsbaner, rullesportsinstallationer, parkour- og fitnessanlæg
  • Advisering og kontakt til kunder
  • Planlægning af opgaver
  • Færdigbehandling af rapportering i Playmapping
  • Fremsendelse af rapporter til kunder

Om dig

Vi forventer, at du har flere års erfaring fra legepladsbranchen, og det vægtes højt, hvis du har et gyldigt og opdateret certifikat som legepladsinspektør. Vi ser gerne, at du har en teknisk baggrund enten uddannelsesmæssigt eller arbejdsmæssigt. Det kan være alt fra en håndværksuddannelse med en solid teoretisk viden til en bygningskonstruktør, teknisk tegner, designer eller ingeniør.

Vi forventer at du:

  • Er analytisk, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan læse og forstå standarder
  • Kan formulere dig godt og forståeligt både mundtligt og skriftligt
  • Kan lide at arbejde ude i det fri i al slags vejr
  • Har kørekort

Vi tilbyder

DALPIN® tilbyder en stilling som legepladsinspektør, hvor du dagligt udfordres med en spændende hverdag. Omgangstonen i firmaet er uformel og der er et godt kammeratskab i firmaet, med plads til åben dialog og sparring med 7 andre inspektør-kollegaer.

Vi stiller bil og nødvendigt udstyr til rådighed, hvilket også indebærer udstyr til hjemmearbejdsplads og arbejdstøj. Vi tilbyder en god lønpakke inkl. bonusordning med en attraktiv pensionsordning, løbende efteruddannelse, mulighed for kurser og 6. ferieuge.
Du vil blive ansat som funktionær, med de fordele det giver.

Lidt om DALPIN®

DALPIN – Dansk Legepladsinspektion® ApS er en landsdækkende inspektions- og rådgivningsvirksomhed, med inspektører fordelt rundt i landet. Vi er eksperter i legepladssikkerhed og er markedsledende inden for vores felt. Vi har foretaget op mod 5000 legepladsinspektioner i 2020, og tendensen stiger. DALPIN® har hovedkontor i Odense og har i dag 9 ansatte samt enkelte underleverandører.

Kontakt

Er du interesseret og har kvalifikationerne, så send din ansøgning og CV til mail@dalpin.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Bjarne Terndrup på telefon 25102501 eller mail mail@dalpin.dk. Kan du arbejde som underleverandør er det også en mulighed.