DALPIN
Ja, det er lovpligtigt at sikre drift, kontrol (inspektion) og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladser og aktivitetsområder. I henhold til Bygningsreglementet BR18, kap. 16, §367 bør ejeren sørge for rutinemæssig visuel inspektion på dagligt eller ugentligt basis eller efter behov, driftsinspektion med et mellemrum på 1-3 måneder og årlig hovedinspektion af en certificeret legepladsinspektør eller anden kompetent person. Ved den årlige hovedinspektion bør der blandt andet testes for halsklem, hovedklem og snorefælder, ligesom stabilitet og underlag bør kontrolleres ved både drift- og hovedinspektion.
Læs mere om hovedinspektion.
Ansvaret for legepladsen ligger altid hos ejeren af legepladsen. Ansvaret kan ikke uddelegeres til andre. I en forening vil det oftest være bestyrelsen, der har ansvar for, at der bliver udført inspektioner og vedligeholdelse af legepladsen. Der kan opstå tvivl om ansvaret, f.eks. hvis en legeplads er opført af en grundejerforening på kommunal jord. Her kan der blive tale om solidarisk ansvar mellem grundejerforeningen og kommunen, og derfor er et tydeligt aftalegrundlag vigtigt.
En legeplads er som udgangspunkt offentligt tilgængelig, når den ikke ligger i en privat have. Det gælder også legepladser i grundejerforeninger, andelsforeninger, bylaug, gårdmiljøer, rækkehusområder, campingpladser og fællesarealer – også selvom området er aflåst eller kun bruges af en afgrænset kreds af personer. Haveforeningers legepladser betragtes også som offentligt tilgængelige (jf. BR18, kap. 16, § 367, vejledningens pkt. 2.2).
Nej. En hovedinspektion er ikke det samme som en formel godkendelse eller juridisk frikendelse. En inspektionsrapport er dokumentation og en faglig vurdering af redskabernes sikkerhedsmæssige og vedligeholdelsesmæssige tilstand. Rapporten viser eventuelle afvigelser med tekst, billeder og risikovurdering, men det er fortsat ejeren, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med legepladsen.
Læs mere om hovedinspektion.
Legepladsinspektion skal foretages efter principperne i EN-1176-7 serien. Det sker i 3 niveauer: Hovedinspektion, driftsinspektion og rutinemæssig visuel inspektion. Hovedinspektion foretages minimum 1 gang i året og beskriver redskabernes sikkerhedsmæssige og vedligeholdelsesmæssige tilstand. Den kræver stærkt kendskab til standard EN1176. Driftsinspektion foretages normalt med 1-3 måneders interval og ser blandt andet på stabilitet, driftssikkerhed og slitage. Den rutinemæssige visuelle inspektion bruges til at opdage åbenlyse fejl som glasskår, kanyler, slitage, skarpe kanter, manglende dele og hærværk og foretages gerne hver dag eller på ugebasis. Og så skal man være opmærksom på, at når man får et nyt legeredskab eller en ny legeplads, så skal man have en efterinstallation inspektion før redskabet/legepladsen må tages i brug.
Prisen på en legepladsinspektion afhænger af typen af inspektion, antallet af redskaber og antallet af legepladser. Priserne er typisk delt ind i intervaller efter antal legeredskaber, f.eks. 1-3 redskaber, 4-7 redskaber osv. Ved 3 eller flere legepladser kan prisen være billigere. Kontakt os gerne, hvis du ønsker et konkret tilbud på hovedinspektion, driftsinspektion eller efterinstallationsinspektion.
En inspektionsrapport beskriver redskabernes sikkerhedsmæssige og vedligeholdelsesmæssige tilstand. Hos DALPIN udarbejdes rapporten med tekst, billeder og risikovurdering af fejl og mangler, så det bliver lettere at prioritere eventuelle udbedringer. Risikovurderingen giver et tydeligt overblik i farver over, hvilke afvigelser der bør håndteres først.
Læs mere om hovedinspektion.
Ja, en inspektionsrapport kan bruges som dokumentation over for f.eks. bestyrelse, ledelse, drift, beboere, forældre, forsikring eller myndigheder. Rapporten giver et fagligt grundlag for at vurdere legepladsens tilstand, planlægge vedligeholdelse og dokumentere, at der er ført kontrol med legepladsens sikkerhed.
Læs mere om hovedinspektion.
Der skal laves en efterinstallationsinspektion, når der er opstillet en ny legeplads eller nye redskaber. Kommunen vil typisk bede om dokumentation i forbindelse med byggetilladelsen eller før ibrugtagningstilladelse. En efterinstallationsinspektion kontrollerer, om redskaberne er installeret korrekt og i overensstemmelse med producentens anvisninger og gældende krav. Nye redskaber bør ende med en anmærkningsfri rapport, så fejl kan udbedres, inden legepladsen tages i brug.
Læs mere om efterinstallationsinspektion.
Ja. Drift, kontrol og vedligehold gælder ikke kun traditionelle legepladser, men også offentligt tilgængelige aktivitetsområder som multibaner, parkouranlæg, skatebaner, rullesport og outdoor fitness. Det er ikke nødvendigvis de samme standarder, der gælder for alle redskabstyper, og derfor bør inspektionen udføres af en person med viden om de relevante standarder og testværktøj. DALPINs inspektører arbejder blandt andet med EN-1176, EN-15312, EN-14974, EN-16630 og EN-16899.
Læs mere om typer af inspektion.
En god inspektionsplan gør det lettere at holde styr på drift, kontrol og vedligeholdelse. Planen bør som minimum omfatte årlig hovedinspektion, driftsinspektion hver 1-3 måned og rutinemæssig visuel inspektion dagligt, ugentligt eller efter behov. Egenkontrollen bør dokumenteres, f.eks. med driftskemaer eller i PlayMapping®, hvor man kan samle information om redskaber, inspektioner, dokumenter, log og opfølgning ét sted.
Ja. Med en fast aftale om årlig hovedinspektion husker DALPIN inspektionen for dig – samme måned hvert år. Aftalen er uden binding og kan opsiges med én mail. Ved hovedinspektionen gennemgås redskaberne i forhold til gældende standarder, og du modtager en overskuelig inspektionsrapport med tekst, billeder og risikovurdering af fejl og mangler.
Ja. DALPIN kan hjælpe med rådgivning om legepladsens tilstand, risikovurdering, renovering, vedligeholdelse, udbudsmateriale og byggesagsbehandling. Det kan være relevant, hvis I er i tvivl om, hvordan fejl og mangler skal prioriteres, eller hvis økonomien ikke rækker til at udbedre alt på én gang.
Læs mere om konsulentydelse for kommuner eller boligselskaber.
DALPIN tilbyder kurser i legepladssikkerhed, praktisk drift og vedligehold, legepladsstandarderne DS/EN 1176, re-certificering samt særlige standarder for parkour, outdoor fitness, skateparker og multisport. Kurserne er relevante for kommuner, boligforeninger, institutioner, montører, producenter og andre, der arbejder med legepladssikkerhed.
Se alle vores aktuelle kurser.
For at blive certificeret legepladsinspektør skal du gennem et kursus i legepladsstandarderne, bestå en skriftlig eksamen, udarbejde en certificeringsrapport og indsende rapporten til vurdering hos DALPIN/DNV. Når rapporten er godkendt, modtager du dit officielle certifikat som legepladsinspektør. Certificeringen er gyldig i 3 år, hvorefter du skal re-certificeres.