Re-certificering som legepladsinspektør – repetition og eksamen
Forny din certificering som legepladsinspektør og få genopfrisket din faglige viden om DS/EN 1176 og de gældende krav til legepladssikkerhed.
På kurset får du mulighed for at repetere centrale dele af legepladsstandarderne, få afklaret faglige spørgsmål og afslutte dagen med den eksamen, der indgår i din re-certificering.
Kurset afholdes i forbindelse med vores ugekursus i legepladssikkerhed, hvor du deltager i fredagens undervisning og eksamen.
Det får du på kurset
På kursusdagen får du blandt andet:
-
- Repetition af centrale krav i DS/EN 1176
- Genopfriskning af krav til rum, områder, mål og afstande
- Træning i relevante beregninger
- Praktiske øvelser med udgangspunkt i legepladsstandarderne
- Mulighed for at få afklaret faglige spørgsmål
- Faglig repetition og forberedelse til den afsluttende eksamen
Formålet er at genopfriske din eksisterende viden og sikre, at du er godt forberedt til eksamen og den efterfølgende re-certificeringsproces.
Eksamen og re-certificering
Kursusdagen afsluttes med en skriftlig eksamen på ca. to timer, som består af afkrydsningsopgaver og beregningsopgaver.
Bestået eksamen er en del af re-certificeringen, men du er ikke færdig med processen efter eksamen.
Du skal efterfølgende gennemføre en inspektion og udarbejde en inspektionsrapport, der dokumenterer, at du fortsat kan anvende de gældende standarder og krav i praksis.
Sådan foregår din re-certificering
Efter bestået eksamen fortsætter processen:
1. Gennemfør en legepladsinspektion
Du skal gennemføre en inspektion af en legeplads efter eget valg, hvor du anvender din faglige viden og de relevante krav i praksis.
2. Udarbejd din inspektionsrapport
Inspektionen dokumenteres i en rapport, som udarbejdes i en skabelon, du får tilsendt. Du vælger selv legepladsen ud fra de faglige krav til opgaven.
3. Indsend rapporten
Rapporten skal indsendes til DNV (certificeringsorgan) senest 8 uger efter eksamensdatoen.
4. Rapporten vurderes
Rapporten gennemgås og vurderes af DALPIN og DNV.
5. Din certificering fornyes
Når du har bestået eksamen, opfyldt kravene til re-certificeringen og fået din rapport godkendt, kan dit certifikat som legepladsinspektør fornyes.
Hvem er kurset for?
Kurset er for dig, der allerede er certificeret legepladsinspektør og skal have fornyet din certificering.
Det er relevant, hvis dit nuværende certifikat nærmer sig udløbsdatoen, og du ønsker at fortsætte som certificeret legepladsinspektør.
Erfaren underviser
Kurset undervises af Bjarne Lundgaard Terndrup, har mange års erfaring med legepladssikkerhed, rådgivning og inspektion af legepladser.
Bjarne er certificeret legepladsinspektør og har gennem flere år uddannet nye inspektører samt undervist i blandt andet drift, vedligeholdelse og sikkerhed på legepladser.

Praktisk information
Kursussted:
Forskerparken
5230 Odense M
Prisen inkluderer re-certificering og forplejning på kursusdagen.
Prisen er ekskl. moms.
Betaling sker via faktura efter tilmelding.
Standarder du skal medbringe
Du skal selv medbringe DS Håndbog 121:2024 (2 bind), som indeholder de relevante standarder for legepladsområdet.
Håndbogen kan købes hos Dansk Standard som PDF eller trykt materiale.