Kursus i drift og vedligeholdelse af legepladser
Få den nødvendige viden til at arbejde sikkert og systematisk med drift, vedligeholdelse og løbende kontrol af legepladser. På dette dagskursus lærer du, hvad du skal være opmærksom på, når du har ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af en offentligt tilgængelig legeplads.
Kurset tager udgangspunkt i DS/EN 1176 for legeredskaber og giver dig en praktisk forståelse af de sikkerhedskrav, der har betydning for den løbende drift. Du lærer blandt andet at identificere fejl og sikkerhedsrisici, anvende relevant testudstyr og vurdere, hvornår der er behov for vedligeholdelse eller yderligere inspektion.
Vi gennemgår desuden den relevante lovgivning på området, så du får et samlet overblik over sikkerhed, ansvar og dokumentation.
Det lærer du på kurset
På kurset får du blandt andet:
- Grundlæggende kendskab til DS/EN 1176 for legepladsudstyr
- Viden om sikkerhedskrav ved drift og vedligeholdelse af legepladser
- Kendskab til typiske fejl, slid og sikkerhedsrisici på legepladser
- Introduktion til relevant testudstyr og hvordan det anvendes
- Viden om rutinemæssig visuel inspektion og driftsinspektion
- Praktisk forståelse af, hvornår fejl kræver vedligeholdelse eller handling
- Introduktion til relevante regler og gældende lovgivning
Målet er, at du efter kurset er bedre klædt på til at vurdere legepladsens sikkerhed i det daglige arbejde og udføre drifts– og rutinemæssig visuel inspektion.
Kursusbevis
Efter gennemført kursus modtager du et kursusbevis som dokumentation for din deltagelse.
Kurset er et praktisk kursus i drift og vedligeholdelse og er ikke en uddannelse eller certificering som legepladsinspektør.
Hvem er kurset for?
Kurset er relevant for dig, der har ansvar for drift, vedligeholdelse eller løbende kontrol af legepladser og udearealer.
Det kan blandt andet være:
- Kommunale driftsmedarbejdere
- Ejendomsfunktionærer og servicemedarbejdere
- Medarbejdere i daginstitutioner og skoler
- Medarbejdere i boligforeninger
- Driftsansvarlige for parker og grønne områder
- Entreprenører og anlægsgartnere
- Andre medarbejdere med ansvar for legepladsers daglige sikkerhed og vedligeholdelse
Du behøver ikke at være certificeret legepladsinspektør for at deltage.
Erfaren underviser
Kurset undervises af Bjarne Lundgaard Terndrup, som har mange års erfaring med legepladssikkerhed, rådgivning og inspektion af legepladser. Bjarne er certificeret legepladsinspektør og har gennem flere år uddannet nye inspektører samt undervist i blandt andet drift, vedligeholdelse og sikkerhed på legepladser.

Praktisk information
Kurset afholdes:
Forskerparken 10
5230 Odense M
Tidspunkt: kl. 9:00 til 16:00
Prisen for kurset er ekskl. moms.
Betaling sker ved faktura ved tilmelding.