Parkour og udendørsfitness-standarderne

Dato: 24. marts 2026
Tidspunkt: 09:00 - 16:00
Sted: Forskerparken Odense

Om kurset


Bliv klogere på Parkour og Udendørs fitness-standarderne

Dette dagskursus giver dig et solidt indblik i sikkerhedskravene for parkouranlæg og outdoor fitness-udstyr – og samtidig mulighed for at få fornyet dit DNV-certifikat som legepladsinspektør.

Vi arbejder med de gældende standarder EN 16899 (Parkour) og EN 16630 (Outdoor Fitness) og ser på, hvordan de omsættes til praksis i inspektion og vurdering af anlæg. Undervisningen rummer også en kort introduktion til den lovgivning, der knytter sig til området, så du får et klart overblik over både krav og ansvar.

Kurset giver dig:

  • Grundig gennemgang af den europæiske standard EN 16899 og EN 16630
  • Grundig gennemgang af krav og testudstyr, der er gældende ved inspektion
  • Introduktion til regler og gældende lovgivning for området

Kurset afsluttes med en eksamen, der varer en time. Bestået eksamen er et krav for at kunne få opdateret sit eksisterende legepladsinspektørcertifikat med de nye standarder. Hvis man ikke er certificeret som legepladsinspektør vil man modtage et kursusbevis. Man har i så fald ikke lov til at udføre inspektioner med henvisning til DNV og DALPIN.

 

Deltagere på dette kursus:

Kurset er relevant for dig, der til daglig beskæftiger dig med legepladssikkerhed i kommuner, boligforeninger eller grønne områder – samt for montører, produktionsfolk og andre medarbejdere hos producenter af legepladsudstyr. Det henvender sig i høj grad også til legepladsinspektører, som ønsker en opdatering af deres certifikat med andre relevante standarder.
Kursister på dette kursus deltager også ofte i vores kursus om Skateparker og Multisport-standarderne.

Erfaren underviser

Kurset undervises af Bjarne Lundgaard Terndrup, som har mange års erfaring inden for legepladssikkerhed, herunder rådgivning og inspektion af legepladser. Han er certificeret legepladsinspektør og har uddannet nye inspektører i flere år samt afholdt kurser i drift og vedligeholdelse af legepladser.

 

 

Praktisk information:

Kurset afholdes på adressen:
Forskerparken 10
5230 Odense M

Prisen er inkl. forplejning under kurset.
Betaling mod faktura ved tilmelding.

Ønskes standarderne ved bestået eksamen påskrevet sit eksisterende DNV certifikat, opkræves et ekstra gebyr.

Kursister skal selv medbringe Standarderne EN-16630:2015 og EN-16899:2016 som kan købes enten som PDF eller som trykt materiale fra Dansk Standard.

 



Tilmelding

Billettype Pris Pladser
Pris kr4.995,00

Booking referat

1
x Pris
kr4.995,00
Pris i alt
kr4.995,00

Vil du vide mere om legepladssikkerhed?

Bliv ringet op

Indtast dine oplysninger, så ringer vi til dig snarest muligt.