Skatepark og multisport-standarderne

09. sep. 2026
09:00 - 16:00
Forskerparken Odense
Kr. 4.995,00

Kursus i Skateparker og Multisport – DS/EN 14974 og DS/EN 15312

Få et solidt kendskab til sikkerhedskravene for skateparker og multisportanlæg, og lær, hvordan standarderne anvendes i praksis ved inspektion og vurdering af anlæg. På dette dagskursus arbejder vi med de europæiske standarder DS/EN 14974 for Skateparker og DS/EN 15312 for Multisportanlæg.

Du får en grundig gennemgang af kravene i standarderne, relevant testudstyr og de forhold, du skal være opmærksom på ved inspektion. Vi introducerer desuden den relevante lovgivning på området, så du får et samlet overblik over krav, risici og ansvar.

For certificerede legepladsinspektører giver kurset mulighed for at få de to standarder tilføjet til et eksisterende DNV-certifikat efter bestået eksamen.

Kurset giver dig:

  • Grundig gennemgang af DS/EN 14974 for Skateparker
  • Grundig gennemgang af DS/EN 15312 for Multisportanlæg
  • Indblik i sikkerhedskrav og risikovurdering
  • Kendskab til krav og testudstyr ved inspektion
  • Praktisk forståelse af, hvordan standarderne anvendes ved vurdering af anlæg
  • Introduktion til relevante regler og gældende lovgivning

Målet er, at du efter kurset har et stærkere fagligt grundlag for at vurdere sikkerheden på skateparker og multisportanlæg.

 

Eksamen, kursusbevis og DNV-certificering

Kurset afsluttes med en eksamen på én time.

Er du allerede certificeret legepladsinspektør, er bestået eksamen en forudsætning for at få DS/EN 14974 og DS/EN 15312 tilføjet til dit eksisterende DNV-certifikat.

Er du ikke certificeret legepladsinspektør, kan du stadig deltage på kurset. Du modtager et kursusbevis efter gennemført kursus, men kurset giver ikke i sig selv ret til at udføre inspektioner med henvisning til DNV og DALPIN.

Hvem er kurset for:

Kurset er relevant for dig, der arbejder med legepladssikkerhed, skateparker eller multisportanlæg.

Det kan blandt andet være:

  • Legepladsinspektører
  • Kommunale medarbejdere med ansvar for legepladser og aktivitetsområder
  • Medarbejdere i boligforeninger
  • Driftsansvarlige for parker og grønne områder
  • Montører af legeplads- og aktivitetsudstyr
  • Produktionsmedarbejdere
  • Producenter og leverandører af legeplads- og aktivitetsudstyr

Kurset er særligt relevant for certificerede legepladsinspektører, der ønsker at udvide deres kompetencer og få yderligere standarder tilføjet til deres certificering.

Erfaren underviser

Kurset undervises af Bjarne Lundgaard Terndrup, som har mange års erfaring med legepladssikkerhed, rådgivning og inspektion af legepladser.

Bjarne er certificeret legepladsinspektør og har gennem flere år uddannet nye inspektører samt undervist i blandt andet drift, vedligeholdelse og sikkerhed på legepladser.

Praktisk information:

Kursussted:
Forskerparken 10
5230 Odense M

Prisen inkluderer forplejning under kurset.

Betaling sker via faktura ved tilmelding.

Ønsker du efter bestået eksamen at få DS/EN 14974 og DS/EN 15312 tilføjet til dit eksisterende DNV-certifikat, opkræves et særskilt gebyr.

Standarder du skal medbringe:

Du skal selv medbringe de standarder, der arbejdes med på kurset:

Standarderne kan købes hos Dansk Standard som PDF eller som trykt materiale.

 

Relateret kursus:

Arbejder du også med andre typer aktivitetsanlæg eller møder du ofte fitness redskaber på dine inspektioner, så kan vores kursus i Udendørs fitness DS/EN 16630 og Parkour DS/EN 16899 være relevant.

De to kurser er relevante for inspektører og andre fagpersoner, der arbejder med sikkerhed på forskellige typer aktivitets- og idrætsanlæg.



Tilmelding

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.

Hvad søger du efter?