Bliv klog på parkour- og outdoorfitness standarderne

Dato: 25. marts 2025
Tidspunkt: 09:00 - 16:00
Sted: DALPIN ApS

Om kurset


Parkour & Outdoor Fitness

På dette dags-kursus i Parkour og Outdoor Fitness standarden har du mulighed for at få opdateret dit certifikat som legepladsinspektør fra DNV.
Undervisningen tager udgangspunkt i gældende standarder for Parkour (EN-16899) og Outdoor Fitness (EN-16630). Der vil ligeledes være en kort gennemgang af gældende lovgivning for området.

Kurserne er rettet mod personer, der arbejder / skal arbejde med legepladssikkerhed i kommuner, boligforeninger, personer fra det grønne område samt montører og produktionsmedarbejdere/-ansvarlige, der er ansat hos legepladsproducenter. Kurserne er ligeledes rettet mod personer, der i dag arbejder med legepladssikkerhed, men ønsker at blive opdateret på området.

I hovedtræk er pensum som følger:

  • Grundig gennemgang af de europæiske standarder EN-16899:2016 og EN-16630:2015
  • Grundig gennemgang af krav og testudstyr, der er gældende ved inspektion
  • Introduktion til regler og gældende lovgivning for området
  • Der er indlagt en eksamen af 1 times varighed.

Kurset afsluttes med en eksamen, der varer en timer. Bestået eksamen er et krav for at kunne få opdateret sit eksisterende legepladsinspektørcertifikat med de gældende standarder skrevet på. Hvis man ikke er certificeret som legepladsinspektør vil man modtage et kursus bevis med bestået eksamen i gældende standarder. Man har i så fald ikke lov til at udføre inspektioner med henvisning til DNV og DALPIN.

Ønskes standarderne ved bestået eksamen påskrevet sit eksisterende DNV certifikat, opkræves et ekstra gebyr.

Prisen for kurset inkluderer kursus materialer og forplejning, men ikke overnatning. Kursister skal selv medbringe Standarderne EN-16630:2015 og EN-16899:2016 som kan købes enten som PDF eller som trykt materiale fra Dansk Standard. Prisen dækker kursus materiale samt forplejning under kurset.

 

Erfaren underviser

Underviseren på kurset er Bjarne Lundgaard Terndrup, som har mange års erfaring inden for legepladssikkerhed. Han blev certificeret legepladsinspektør i 2006 og har siden arbejdet med rådgivning og inspektion af legepladser. Bjarne har undervist nye legepladsinspektører hos DNV og afholdt kurser i drift og vedligeholdelse af legepladser for flere store boligforeninger. Han er desuden formand for Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI) og har været medlem af Dansk Standards udvalg for legepladssikkerhed frem til 2022.

 

Bjarne-underviser-kursus-Parkour-Outdoor Fitness
Underviser Bjarne Terndrup

Praktisk information

Kurset afholdes fra kl. 9:00 til 16:00, og prisen er eksklusive moms. Efter deltagelse modtager du et kursus bevis som dokumentation. Du kan tilmelde dig via vores hjemmeside eller ved at sende en mail til mail@dalpin.dk.
Prisen for kurset er ekskl. moms.
Betaling mod faktura ved tilmelding og efter deltagelse udstedes kursus bevis.

 



Tilmelding

Billettype Pris Pladser
Pris kr4.995,00

Booking referat

1
x Pris
kr4.995,00
Pris i alt
kr4.995,00

Vil du vide mere om legepladssikkerhed?

Bliv ringet op

Indtast dine oplysninger, så ringer vi til dig snarest muligt.