Vælg en side

Legepladssikkerhed – Praktisk drift

Om kurset

På dette kursus i legepladssikkerhed er der mulighed for at få den basisviden, der er behov for, når du har ansvaret for driften af de offentligt tilgængelige legepladser.  Det er måske kommunens park-legepladser, institutionernes legepladser, boligforeningens grønne områder eller som entreprenør eller montagefirma der skal varetage kommunens grønne områder inkl. legepladser.

Undervisningen tager udgangspunkt i gældende standarder for legepladssikkerhed -DS/EN1176. Der vil ligeledes være en kort gennemgang af den gældende lovgivning for området. Derudover får du viden om anvendelse af de forskellige testværktøjer, så du er klædt på til at vurdere legepladsen sikkerhedsmæssigt i forbindelse med drifts– og rutinemæssig visuel inspektion. 

Kurserne er rettet mod personer, der arbejder / skal arbejde med legepladssikkerhed i f.eks. kommuner (Teknisk Forvaltning/Vej & Park, Skoler, institutioner og dagpleje), boligforeninger, entreprenører, montagefirmaer m.m.

Underviser på kurset er Bjarne Lundgaard Terndrup.
Han har 
i mange år beskæftiget sig med legepladssikkerhed herunder rådgivning og inspektion og er selv uddannet certificeret legepladsinspektør i 2006. Bjarne har bl.a. uddannet nye legepladsinspektører hos DNV-GL i flere år samt afholder kurser i drift og vedligeholdelse af legepladser hos flere store boligforeninger.
Han  har været formand for BFLI ”Brancheforeningen for Legepladsinspektører” , men er i øjeblikket almindeligt menig medlem. Derudover
sidder han i Dansk Standards standardiseringsudvalg S-230 vedrørende legepladssikkerhed. 

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til  mail@dalpin.dk 

Betaling mod faktura ved tilmelding og efter deltagelse udstedes kursusbevis.  

Kurserne afholdes som udgangspunkt fra 9:00-16:00

Hvis du har spørgsmål til kurset, kan du kontakte os på mail@dalpin.dk eller tlf. 2510 2501.