Træer på legepladsen kan være en stor kvalitet. De giver skygge, skaber et naturligt miljø og gør legepladsen mere spændende for børnene. Samtidig kan træer være med til at styrke biodiversiteten og give børn mulighed for at opleve naturen helt tæt på.
Men træer på legepladser kræver også omtanke. For selvom et træ kan virke som en naturlig og uskyldig del af legepladsen, kan det i nogle tilfælde få betydning for både sikkerhed, ansvar og dokumentation. Særligt hvis børnene bruger træet til klatring, eller hvis der monteres legeredskaber i træet.
Træer skaber leg, skygge og natur
Levende træer har mange gode egenskaber på en legeplads. De kan give naturlig skygge på varme dage, skabe læ og gøre området mere indbydende. Samtidig bidrager træer til et mere varieret og sanseligt legemiljø, hvor børn kan følge årstidernes skiften, se insekter, mærke barken og opleve naturen som en del af legen.
Derfor kan træer være en værdifuld del af både institutioner, skoler, boligområder og offentlige legepladser. Men det er vigtigt at skelne mellem et træ som en del af miljøet og et træ, der reelt bliver brugt som legefunktion.
Hvornår bliver et træ til et legeredskab?
Et træ kan i praksis ændre karakter fra at være en naturlig del af legepladsen til at blive et legeredskab. Det sker især, hvis man aktivt indretter træet til leg eller monterer legefunktioner på det.
Eksempler kan være:
-
- et svingtov hængt op i en gren
-
- en gynge monteret i træet
-
- trin eller greb monteret på stammen
-
- et træhus bygget i træet
-
- beskæring, der tydeligt opfordrer til klatring
Når et træ på den måde indgår som en del af legen, kan det skulle vurderes efter relevante dele af legepladsstandarderne i EN 1176-serien. Det gælder ikke kun den monterede gynge, rebet eller platformen, men også selve træet, som konstruktionen er fastgjort i.
Det kan gøre både dokumentation, inspektion og ansvar langt mere omfattende, end mange forventer.
Gynger, reb og træhuse i levende træer
Det kan være fristende at bruge et stort, solidt træ som ophæng til en gynge eller et svingtov. Det ser naturligt ud og kan give børnene en spændende legeoplevelse. Men sikkerhedsmæssigt er det sjældent en enkel løsning.
Et levende træ ændrer sig over tid. Grenene vokser, svækkes eller påvirkes af vind, sygdom og belastning. Det kan være vanskeligt at dokumentere, at både ophæng, gren, stamme, faldrum og underlag lever op til kravene.
Derfor fraråder DALPIN som udgangspunkt, at man undgår at indlemme levende træer direkte i legefunktioner. Hvis man alligevel gør det, skal man være opmærksom på, at træet kan blive betragtet som en del af legeredskabet og dermed være omfattet af krav til sikkerhed, konstruktion, stabilitet, dokumentation og årlig hovedinspektion.
Hvad med væltede træer på legepladsen?
Et væltet eller fældet træ kan virke oplagt som et naturligt klatreredskab. Det kan bruges til balance, motorik og fantasifuld leg. Men når et dødt træ placeres eller efterlades på legepladsen med det formål, at børn skal klatre og lege på det, får det en ny funktion.
Det er ikke længere bare et træ. Det bliver i praksis et legeredskab.
Det betyder, at der skal tages stilling til konstruktion, stabilitet, faldhøjde, underlag, fastklemningsrisici, skarpe kanter, nedbrydning og generel sikkerhed. Kravene vil i mange tilfælde være vanskelige at dokumentere, og der kan principielt også være forhold, der kræver dialog med byggemyndigheden.
Risikovurdering er afgørende
Hvis der er træer på legepladsen, bør de indgå i den samlede risikovurdering. Det gælder både levende træer, træer der kan klatres i, og døde eller væltede træer, som bruges til leg.
En risikovurdering bør blandt andet se på:
-
- træets sundhed og stabilitet
-
- risiko for nedfaldne grene
-
- mulighed for fastklemning
-
- faldhøjde og faldunderlag
-
- om træet opfordrer til klatring
-
- om der er monteret reb, gynger, trin eller platforme
-
- om personalet har procedurer for tilsyn og nødsituationer
Jo mere træet indgår i legen, desto større krav stilles der til vurdering, dokumentation og opfølgning.
Dokumentation og ansvar
Det er legepladsejeren, der har ansvaret for sikkerheden på legepladsen. Hvis et træ bliver brugt som legeredskab, eller hvis der monteres legefunktioner i træet, bør der være dokumentation for, at løsningen er sikker.
Det kan blandt andet omfatte risikovurdering, inspektionsrapport, vurdering af træets tilstand og dokumentation for, at relevante sikkerhedskrav er overholdt. I praksis kan det være både omfattende og svært, fordi et levende træ ikke er produceret og dokumenteret på samme måde som et traditionelt legeredskab fra en legepladsproducent.
Derfor er det vigtigt at få faglig rådgivning, før man bruger træer aktivt som en del af legepladsens legeredskaber.
Skal træerne så fjernes?
Nej, ikke nødvendigvis. Træer kan sagtens være en god og værdifuld del af en legeplads. Pointen er ikke, at træer er farlige i sig selv. Pointen er, at man skal være bevidst om, hvordan træerne bruges.
Et træ, der giver skygge og naturværdi, er én ting. Et træ med svingtov, gynge, trin eller træhus er noget helt andet. Her skal man forholde sig til legepladssikkerhed, standarder, inspektion og dokumentation.
Den bedste løsning med træer
Træer på legepladsen kan skabe skygge, natur og spændende leg. Men hvis træet bruges til klatring eller får monteret legefunktioner, kan det blive betragtet som et legeredskab. Det stiller krav til risikovurdering, dokumentation, inspektion og ansvar.
Den bedste løsning er at tænke træerne ind i legepladsens samlede sikkerhedsarbejde. Brug dem gerne som en naturlig og sanselig del af miljøet, men vær meget forsigtig med at gøre dem til aktive legeredskaber uden faglig vurdering.
